Jeg tror på muligheden for en verden, hvor inklusion ikke er noget man skal kæmpe for eller behøve at drømme om. En verden, hvor vi ser på alle mennesker som lige, anerkender at ingen er mindre værd eller mindre vigtige end andre. Et sted, hvor der ikke er én rigtig måde at fungere på, men utallige, der gør det muligt for alle at føle sig gode som de er. Et sted, hvor ingen skal skubbes ud over deres grænser hver dag, for at bevise noget overfor samfundet. Et sted, hvor vi støtter hinanden, uanset om nogle har brug for mere støtte end andre, hvor vi forstår at vi har behov for forskellige ting, men at ingen mister noget på at give det de kan. Et sted, hvor vi tilgår hinanden med kærlighed, hvor hieraki ikke er en faktor, og ingen fortjener mindre end andre, uanset fysisk eller psysisk evne til at bidrage gennem arbejde. Jeg tror på et samfund baseret på kærlighed, fordi jeg ved, kærligheden eksisterer, fordi den er i mig.  

Hej bloggen Mærker en stor sårbarhed i at dele de ting, jeg deler her på bloggen. Vakler mellem at føle mig modig og at være bange. Jeg vil gerne være modig, vil gerne dele. Vil gerne synliggøre, forsøge at forklare, alt det vanskelige, alt det jeg har skammet mig over og forsøgt at skjule. Vil gerne forsøge at forklare kompleksiteten i det hele, eksistensen, at være et menneske uden at være det typiske menneske, at leve i andres verden. Alligevel mærker jeg en prikkende tvivl indeni. Om det er mig, der skal tale om det, om jeg taler om det fyldestgørende nok, indsigtsfuldt nok. Altid om noget er nok. Ikke mange ved, at det her rum i det hele taget eksisterer. Ordene er her bare, klar til at blive læst og taget ind. Håber jeg finder modet til at skrive flere af dem, og modet til at tale om, at de er her.

 Hej bloggen tænker tænker tænker Tænker på ensomhed. Tænker på følelsen af at være forkert, når det er svært at forme langvarige relationer. Tænker på hvordan det er noget, jeg er bange for at sige højt. Tænker på hvordan jeg undviger de samtaler, hvor det kunne blive bragt på banen. Tænker på hvor meget jeg påvirkes af det jeg ser. Tænker på at det triste portræt altid er det solitære. Tænker på hvordan det man vil opnå, er mange venner. Tænker på at det er rigtigt, at jeg gerne vil have flere relationer. Tænker på det er de nære relationer jeg længes efter. Tænker på at de relationer må komme en dag. Tænker på at hele mit liv ikke har været dem foruden. Tænker på at mit liv indeholder gode relationer nu. Tænker på at jeg gør mig bedste for at være en god ven. Tænker på hvordan jeg aldrig ville dømme nogen for ikke at have mange venner. Tænker på at mange venner ikke er det, der gør dig elskværdig. Tænker på hvor mange gode mennesker, der oplever ensomhed. Tænker på at jeg skal t...

 Hej bloggen Har en god dag i dag. Solen skinner og det er lunt, der hvor der er læ, og København føles som en forårsdag. Har drukket kaffe i solen med en ven og en slags ekstra ven. Med eftermiddagen kom også flere folk til baggården, vi sad i, og så mærkede jeg mit tegn til at drage hjemad for at hvile. Er ved at blive venner med den, hvilen. Den kan være svær at forlig sig med, men jeg prøver at acceptere, hvor meget jeg har brug for den. Tror det er den bedste taktik, at skabe plads til den. Det kan være svært, når de andre bliver siddende, og alle følelserne i min krop og mit hoved giver mig signaler om, at det er tid til at kramme farvel. Men klogt føles det, når jeg kommer hjem og mærker trætheden sådan ægte. Så kan jeg lige trække vejret og spise nogle havregryn og stirre lidt ud i luften. Solen skinner også ind ad vinduerne.

  Hej bloggen Okay, yndlingsemnet får lige lov at fylde lidt her i dag. Ville egentlig vente med at lave et opslag om særlige interesser indtil jeg kunne fortælle lidt mere om det, fra et perspektiv der måske er lidt bredere end mit eget, men som med mine særlige interesser kunne jeg bare ikke vente, så here we go. Særlige interesser kan egentlig være hvad som helst, og nogle af dem varer hele livet, mens andre varer en kortere periode. Selv har jeg altid haft virkelig mange af dem, og har svært ved at tilbageholde min begejstring hvis jeg støder på noget nyt og spændende. Absorberes fuldstændig i tingene, tænker på det alle mine vågne timer + de timer, jeg forsøger at falde i søvn men ikke kan, fordi alt det jeg kunne lave og undersøge(!!) Det er vanskeligt at forklare følelsen, men absorbering er et godt ord, synes jeg. Begyndte at skrive om det her, fordi jeg i morgen skal lave keramik, min ugentlige mulighed for det. Hver gang jeg er kommet hjem fra sådan en keramik-dag, er det...

 Hej bloggen Lige lidt om et kærlighedssprog i dag. Der er jo mange (helt sikkert mere end 5), men tænkte lige på det her. Mine former for kærlighedssprog er nok i virkeligheden meget lig neurotypikeres kærlighedssprog. Men noget jeg tror, skiller sig ud i dets markanthed, er “parallel play". Har for nyligt fundet ud af, at det er en ting, og at det åbenbart er noget, autister gør ret meget. Inklusive mig selv. Jeg kan virkelig godt lide at gøre min egen ting i nærværet af andre mennesker. Det er sikkert noget alle gør, når man sådan tænker over det. Men ting jeg læser, når jeg researcher, omhandler mest børn, og hvordan parallel play er en vigtig faktor i udviklingen. Alligevel fortsætter det jo egentlig hele livet, og det giver så god mening, at det er en rar måde at være sammen på, særligt for mennesker der bruger meget energi på at socialisere. Følelsen af det fysiske nærvær, fraværet af pres på at skulle føre en konstant samtale, små input af tanker fra hinanden, trygheden, f...